Hvad mente reformatorerne?
- Gør rede for, hvad der var væsentlige konflikter mellem katolikker og reformatorer på disse tre områder. a) Kirkens rolle og beføjelser, b)Gudstjenestens betydning og ritualer og c)Den rette måde at leve på
- Se også på alterbordsforsiden fra Torslunde (tekst 4). Hvordan kan man se, at det er et reformationsbillede?
- Hvordan reagerede romerkirken på reformatorernes meninger og kritik?
4) Hvordan udviklede forholdet mellem Erasmus og Luther sig – hvad var de enige om, og hvor skiltes deres veje?
5)Skriv evt. en opdateret version af de to portrætter af Luther og Erasmus, der tidligere er nævnt som en mulig opgave.
Hvorfor lykkedes Reformationen?
6)Fordi magthaverne så det som en fordel? Fordi de religiøse tanker passede med andre meninger og opfattelser i tiden? Fordi de nye budskaber blev spredt hurtigt og effektivt? Forklar, hvad der kunne tale for hver af disse synsvinkler
1. Hvad mente reformatorerne.
SvarSletLuther mente at alle kristne var præster, og kunne derfor var i stand til at tolke skrifterne, dette var romerne uenige i, da de mente at det kun var dem der var blevet udnævnt til præster, der havde lov til dette. De mente at præsterne var dem der var nærmest gud. Det var desuden også kun præsterne der kunne give syndsforladelse for gud. Romerne mente at man ved hver gudstjeneste skulle fejre Jesu død, ved at drikke hans blod, og spise hans legeme. Reformatorerne mente at Jesus var død en gang for alle, og at det var en gudsbeføjelse, at skulle gentage denne død ved hver enkelte gudstjeneste. Reformatorerne så ikke ægteskabet som et sakramente, de mente dog at mennesket skulle forblive frugtbare og mangfoldige, det var altså ikke naturligt for mennesket at være alene. Dette gjorde at klosterlivet ikke længere var en ophøjet måde at leve på, som romerne stadig mente det var.
3. De hævder at paven ikke kan tage fejl, da han direkte er guds repræsentant, og han behøver derfor ikke at skulle argumentere for sine synspunkter.
4.
I begyndelsen så Erasmus og Luthers bevægelser ud som om de havde det samme mål. Men Luther blev mere kritisk overfor billeder og helgener, hvor Erasmus mere fokuserede på at mennesket havde fri vilje, og kan skelne mellem godt og ondt.
6.
Nogle magthavere så det måske som en fordel at kirken ikke fik så meget magt igen, da den kunne ske at tage magten fra alternative magthavere.
Det har været en tid hvor penge betød meget, og hvis man kunne spare penge, så gjorde man det.
Budskaberne kunne godt blive spredt effektivt, men dette er ikke en faktor for hvorfor reformationen lykkedes.
GRUPPE: EMIL S, EMIL T OG JAKOB (og mikkel...)
SvarSletKirkens rolle: Luther mener at alle kristne er præste.
Gudstjenestens betydning: Katolikkerne så gudstjenesten om guds velbehag i det med gentog nadverritualet og gentog jusu offerdød på korset.
Historie
SvarSletHvad mente reformatorerne?
1. Gør rede for, hvad der var væsentlige konflikter mellem katolikker og reformatorer på disse tre områder. a) Kirkens rolle og beføjelser, b)Gudstjenestens betydning og ritualer og c)Den rette måde at leve på
2. Se også på alterbordsforsiden fra Torslunde (tekst 4). Hvordan kan man se, at det er et reformationsbillede?
Den beskriver noget der skete i reformation
3. Hvordan reagerede romerkirken på reformatorernes meninger og kritik?
Humanismen og Reformationen
4) Hvordan udviklede forholdet mellem Erasmus og Luther sig – hvad var de enige om, og hvor skiltes deres veje?
I begyndelsen så Erasmus og Luthers bevægelser ud som om de havde det samme mål. Men Luther blev mere kritisk overfor billeder og helgener, hvor Erasmus mere fokuserede på at mennesket havde fri vilje, og kan skelne mellem godt og ondt.
Hvorfor lykkedes Reformationen?
6)Fordi magthaverne så det som en fordel? Fordi de religiøse tanker passede med andre meninger og opfattelser i tiden? Fordi de nye budskaber blev spredt hurtigt og effektivt? Forklar, hvad der kunne tale for hver af disse synsvinkler
https://docs.google.com/document/d/1uabuiTisAe4w7QjPFzDWLjxfVVPViYX1EXfUjJsxeR8/edit
SvarSletHvad mente reformatorerne?
SvarSlet1. Gør rede for, hvad der var væsentlige konflikter mellem katolikker og reformatorer på disse tre områder.
a.) Kirkens rolle og beføjelser
Den katolske kirke mente, at da præster, biskopper og paven var tættere på Gud, skulle den almene indbygger lytte til deres ord. Luther mente derimod, at den slags sager om tilgivelse var op til Gud alene at bestemme, og det hele forgik mellem det enkelte og Gud.
b.) Gudstjenestens betydning og ritualer.
Den katolske kirke mente, at det var gavnligt at betale penge til kirken for at få holdt messer (gudstjene) for sine afdøde slægtninge. Reformatorerne var voldsomt imod. Der var også konflikter om ægteskaber. Luther mente, at ægteskabet ikke længere bør opfattes som et sakramente, gav belæg for at mennesket ikke skal være ”ene”, og at de skal være "frugtbare og mangfoldige".
Der var også oveni købet 7 sakramenter fra katolikkerne, mens Luther mente, at kun 2 af dem var relevante (dåb og nadver).
c.) Den rette måde at leve på
Luther opfattede "den kristnes frihed", som var den frihed, hvor almindelige mennesker kunne bestemme, hvordan samfundet burde indrettes. Dvs. Luthers synpunkt var at protestantismen havde mere frihed end katolikkerne.
2. Se også på alterbordsforsiden fra Torslunde (tekst 4). Hvordan kan man se, at det er et reformationsbillede?
3. Hvordan reagerede romerkirken på reformatorernes meninger og kritik?
Humanismen og Reformationen
• Hvordan udviklede forholdet mellem Erasmus og Luther sig – hvad var de enige om, og hvor skiltes deres veje?
Mennesket kan ved sin vilje (og formentlig lidt hjælp fra ånden) komme til tro. troen som en gerning. Det modsatte hos Luther.
• Erasmus forstår ikke hvad syndsforladelse er
• De begge var meget direkte i deres kritik af afladshandel, sjælemesser og valfarter. Men hvor bibelhumanisterne så disse ting som misbrug af grundlæggende sande dele af den kristne tro. Erasmus så at de to bevægelser ikke havde samme mål, og han udgav skriftet "Om den frie vilje", hvor han tog afstand fra Luther og præciserede, hvad der for ham var den grundlæggende modsætning.
• Erasmus mente i forlængelse af renæssancens idéer om menneskets mulighed for med sin fornuft at begribe verden, at mennesket besad en vis grad af fri vilje, hvilket blandt andet betød.
• Luther derimod mente, at mennesket efter syndefaldet slet ikke var i stand til at skelne mellem godt og ondt. Derfor kunne mennesket heller ikke gøre gode gerninger, da man jo ikke vidste, om de var gode. Konsekvensen af dette blev, at man for at blive frelst måtte forlade sig fuldstændig på Guds nåde.
4. Skriv evt. en opdateret version af de to portrætter af Luther og Erasmus, der tidligere er nævnt som en mulig opgave.
Hvorfor lykkedes Reformationen?
5. Fordi magthaverne så det som en fordel? Fordi de religiøse tanker passede med andre meninger og opfattelser i tiden? Fordi de nye budskaber blev spredt hurtigt og effektivt? Forklar, hvad der kunne tale for hver af disse synsvinkler?
Dette betød at denne omgang af reformation var det godt for økonomien. I Rom betyd det at færre skatteindtægter for de lokale
magthavere, og der var grænser for, hvor meget man kunne tage i skat uden at
sikre samfundet. Det passede derfor fyrsterne udmærket, hvis man kunne
påvise, at kirken ikke "leverede varen".
Abdulahi og Lars
SvarSletHvad mente reformatorerne?
1. Gør rede for, hvad der var væsentlige konflikter mellem katolikker og reformatorer på disse tre områder.
• Kirkens rolle og beføjelser
➢ Katolikkerne mente at vej til gud var gennem præsterne og kirkerne og paven, mens reformatorer mente at vejen til gud var igennem mennesket selv og gud og ingen andre skulle blande sig.
• Gudstjenestens betydning og ritualer.
➢ Gudstjenesten også kaldt for messen, var en tid hvor katolikkerne menes om Jesus død, men gentog nadverritualet, hvor man gentog jesus offerdød på korset. Derimod mener Reformatorer at Jesus er død en gang, og at gentage dette ritual er en gudsbespottelse.
• Den rette måde at leve på
➢ Martin Luther mente at seksualiteten var en af den sværte drifter at tæmme og derfor mente han at de ikke var godt at leve et kloster live.
2. Se også på alterbordsforsiden fra Torslunde (tekst 4). Hvordan kan man se, at det er et reformationsbillede?
➢ I den katolske kirke var det kun præsten der drak vin men efter reformation blev kirken nærmest for alle mennesker derfor se vi 2 slags bæger.
3. Hvordan reagerede romerkirken på reformatorernes meninger og kritik?
➢ De plejer at bruge de modargumenter de har brugt gennem hele middelalderen, hvis der var nogle der mente de havde fortolket biblen anderledes. Altså er biblen guds ord og gud tager aldrig fejl og paven var guds repræsentant på jorden, valgt af gud og derfor ville han ikke sige noget forkert. En anden argument var at gud ville aldrig lade sin repræsentant fejllede foket.
Humanismen og Reformationen
1. Hvordan udviklede forholdet mellem Erasmus og Luther sig – hvad var de enige om, og hvor skiltes deres veje?
➢ Både Erasmus og Luther var direkte i deres kritiske mål mod afledshandlen, Sjælemessen og valfarter. Dog var de også uenig, Luther mente at mennesket efter syndefaldet at mennesket ikke kunne skelne mellem godt og ondt og Erasmus mente at mennesket kunne godt.
2. Skriv evt. en opdateret version af de to portrætter af Luther og Erasmus, der tidligere er nævnt som en mulig opgave.
Hvorfor lykkedes Reformationen?
Fordi magthaverne så det som en fordel? Fordi de religiøse tanker passede med andre meninger og opfattelser i tiden? Fordi de nye budskaber blev spredt hurtigt og effektivt? Forklar, hvad der kunne tale for hver af disse synsvinkler
➢ Mennesket havde ikke en nogle som helst frihed hvis de var katolikker, de havde fået en ny form for frihed hvor man ikke længder var skulle betale så mange penge til kirken og dens begivenheder, desuden mente Luther at biblen skulle oversættes så menneskerne kendte deres rettigheder, hvilket også var en grund til Luther blev så kendt.
Trine og Katrine
SvarSlet1.
a) Reformatorerne mente at alle var frelst bare de troede på gud, og biblen var den eneste kilde til kristendommen, Luther mente tideligt at alle kristne var præster
I katolsk forstand modtog præsten ”uudsletteligt mærke" ved sin indvielse, dette var et tegn på at han havde del i kirkens magt.
b) Katolikkerne mener at gudstjeneste var for guds velbehag fordi at nadver ritualet gentog Jesu offerdød på korset, reformatorerne var meget imod det med at gøre noget for den døde sjæl, de havde nok i gudsnåde, de mente heller ikke messen var et offer, men den var gavnlig.
b) Reformatorerne mente ikke længere at ægteskab var et karament, men derimod tog de udgangspunkt i bibelens ord om at alle skulle være frugtbare og mangfoldige. Klosterlivet var altså ikke længere en eftertragtet måde at leve på.
2. er er blevet malet debatten om afladshandlen. Paven, biskopper m.v. står bag et tomt dokument, og to skrivere i narrekostumer står og peger på brevet, for at påpege tomheden. Altså, de beskriver deres mening om afladsbrevene. De mener, at afladsbrevene bare er tomme ”ord”, der gør, at kirken kan tjene penge. Det tomme dokument, kan symbolisere de tomme ord, som paven og biskopperne m.v. kommer med, da det er dem der står bag dokumentet. De fremstiller katolikkerne som de ”onde”, i den forstand, at det er dem, der udnytter deres magt, da de har magten til at kunne gøre det her, ved blot at sige ting til folk.
3. ) Som et modargument over for kritikerne brugte romerkirken i begyndelsen de samme metoder, som man havde brugt i hele middelalderen mod afvigende fortolkninger. Først og fremmest påstod romerkirken, at paven som Guds repræsentant ikke kan tage fejl og derfor ikke behøvede at argumentere for sine synspunkter. Man påstod også, at da kirken er styret af Gud, ville han ikke have ladet forkerte oversættelser og fortolkninger af Bibelen stå i så lang tid.
Trine og Katrine II
SvarSlet4.
c) Reformatorerne mente at alle var frelst bare de troede på gud, og biblen var den eneste kilde til kristendommen, Luther mente tideligt at alle kristne var præster
I katolsk forstand modtog præsten ”uudsletteligt mærke" ved sin indvielse, dette var et tegn på at han havde del i kirkens magt.
b) Katolikkerne mener at gudstjeneste var for guds velbehag fordi at nadver ritualet gentog Jesu offerdød på korset, reformatorerne var meget imod det med at gøre noget for den døde sjæl, de havde nok i gudsnåde, de mente heller ikke messen var et offer, men den var gavnlig.
d) Reformatorerne mente ikke længere at ægteskab var et karament, men derimod tog de udgangspunkt i bibelens ord om at alle skulle være frugtbare og mangfoldige. Klosterlivet var altså ikke længere en eftertragtet måde at leve på.
5. er er blevet malet debatten om afladshandlen. Paven, biskopper m.v. står bag et tomt dokument, og to skrivere i narrekostumer står og peger på brevet, for at påpege tomheden. Altså, de beskriver deres mening om afladsbrevene. De mener, at afladsbrevene bare er tomme ”ord”, der gør, at kirken kan tjene penge. Det tomme dokument, kan symbolisere de tomme ord, som paven og biskopperne m.v. kommer med, da det er dem der står bag dokumentet. De fremstiller katolikkerne som de ”onde”, i den forstand, at det er dem, der udnytter deres magt, da de har magten til at kunne gøre det her, ved blot at sige ting til folk.
6. ) Som et modargument over for kritikerne brugte romerkirken i begyndelsen de samme metoder, som man havde brugt i hele middelalderen mod afvigende fortolkninger. Først og fremmest påstod romerkirken, at paven som Guds repræsentant ikke kan tage fejl og derfor ikke behøvede at argumentere for sine synspunkter. Man påstod også, at da kirken er styret af Gud, ville han ikke have ladet forkerte oversættelser og fortolkninger af Bibelen stå i så lang tid.
2. Hvordan reagerede romerkirken på reformatorernes meninger og kritik?
Humanismen og Reformationen
4) Hvordan udviklede forholdet mellem Erasmus og Luther sig – hvad var de enige om, og hvor skiltes deres veje?
Først mente man de havde fællesmål fordi de var kritisk mod afladshandel, sjælemesser og valfarter. Men i omkring 1524 blev det klare at Erasmus og Luther ikke havde de samme mål.
Erasmus mente at mennesket var frit og var i stand til at tage beslutninger med fornuften og at vi godt kunne skelne mellem godt og ondt. Hvorimod Luther mente at mennesket ikke kunne skelne mellem godt og ondt og derfor kunne de ikke gøre gode gerninger.
5)Skriv evt. en opdateret version af de to portrætter af Luther og Erasmus, der tidligere er nævnt som en mulig opgave.
Hvorfor lykkedes Reformationen?
6)Fordi magthaverne så det som en fordel?
-
Fordi de religiøse tanker passede med andre meninger og opfattelser i tiden?
De religiøse tanker og ideer passede godt med en humanistisk inspireret opfattelse af mennesket som et selvstændigt individ med en vis grad af mulighed for at kende forskel på godt og ondt og for at påvirke sit eget liv.
Fordi de nye budskaber blev spredt hurtigt og effektivt?
Reformatorerne blev hurtigt gode til at udnytte det nye medie, blandt andet ved at trykke flyveblade, ofte med satiriske tegninger af paven eller munke.
Det blev gjort muligt ved den nye opfindelse, bogtrykker. Altså den første “printer”. V.h.a. denne opfindelse kunne man masse trykke sine budskaber og få den delt ud over store dele af byen hurtigt.