- Hvad gik den radikale fortolkning af reformationsbudskabet ud på? Gør både rede for mål og midler.
- Læs "Bøndernes 12 artikler" fra 1525 s. 198 som et konkret udtryk for den radikale reformation. Hvilke forskellige slags krav optræder i artiklerne, og hvordan er de kædet sammen?
- Hvad var Luthers mening om de radikale strømninger i reformationsbevægelsen?
- Hvilke begivenheder og interesser førte frem til freden i Augsburg 1555?
- Hvad var kernen i denne fredstraktat ?
- Tridentinerkoncilet beskrives som Romerkirkens svar på reformationsbevægelsen. Nævn mindst fem centrale afgørelser. Er det sandt, at der på koncilet "ikke [blev] givet indrømmelser til protestanterne"? (s. 200)
- I Danmark var udviklingen i kirkelige spørgsmål tæt sammenvævet med en hård politisk kamp om magten – både under Christian 2., Frederik 1. og Christian 3. Hvorfor blev Chr. 2 fordrevet – af religiøse eller politiske grunde? (Husk at begrunde dit svar)
- Hvad ved man om kongens indstilling til religiøse og kirkelige emner?
- Hvilken kirkepolitik måtte Frederik 1. forpligte sig til i sin håndfæstning, og hvordan handlede han i praksis?
- Hvorfor valgte rigsrådet ikke nogen ny konge efter Frederik 1.′s død? Hvad blev konsekvensen af denne beslutning?
- Med Christian 3. blev den kirkelige konflikt løst. Hvilke initiativer tog den nye konge, og hvordan adskilte de sig fra indstillingen i den folkelige reformationsbevægelse?
- Hvordan ændrede Reformationen magtforholdene i Danmark?
- Hvilke problemer fulgte med overgangen fra katolsk til luthersk kirke og samfund?
søndag den 1. december 2013
Reformationen - modreformationen og Reformationen i Danmark
Dagens lektie læses (s. 197-204) og imens besvares nedenstående spørgsmål individuelt og uploades via din google-konto senest kl. 11.30 (Send en Lectio-besked med svarene, hvis du ikke kan uploade direkte på bloggen)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
https://docs.google.com/document/d/1RCgn4V7kWsRQtSgNJTARQhz__DqqgrOPNYCtPS7vGGQ/edit#
SvarSlet1) det bliver opfattet som en mulighed for at gentænke hele samfunds-
SvarSletstrukturen. De religiøse protester og aktioner blev ofte startskuddet til sociale op-
rør.
2) Det indledes med en erklæring om, at den nye tro
ikke er anledning til oprør, fordi den prædiker fred, kærlighed, enighed og tålmod.
Bøndernes situation sammenlignes med israelitternes slaveri i Ægypten, som det er
beskrevet i Det Gamle Testamente. Herefter følger punkterne:
1.Præsten skal prædike evangeliet klart og rent uden nogen menneskelige tilføjelser, fordi det står i skriften, at vi kun bliver frelst gennem den sande tro.
2. Tienden som er en form for støtte skal uddeles mellem sognepræsten og de fattige resten af det skal gemmes til nødsituationer.
3. livegenskabet som er en form for slaveri skal ophæves.
4-11. Bønderne skal have lov til at fiske osv. og at der skal være mindre afgifter.
12. Hvis der med henvisning til biblen kan vis at nogle af de øvrige artikler strider med Guds ord så må det gerne afstå fra dem.
3)han er overrasket over at blive fortolket som tilhænger af store samfundsomvæltninger. Men det er samtidig svært ikke at se et kursskifte i Luthers tænkning fra hans tidlige skrifter til skrifterne mod bønderne.
4) Da fyrsterne ud over det rent religiøse havde interesse i et mere uafhængigt forhold til kejseren, dannede de protestantiske fyrster i 1531 det Schmalkaldiske Forbund. Dette førte til krig. Selv om kejseren umiddelbart gik ud af krigen som sejrherre i 1547, måtte han alligevel indse, at det på længere sigt ville være umuligt at nedkæmpe protestantismen, derfor sluttede de stridende parter den såkaldte religionsfred i Augsburg i året 1555.
5) At den enkelte fyrste bestemte religionen i sit eget område.
6)
1. Afladsbreven er forbudt at købe inden man har lavet en synde.
2. Syv sarkramenter blev fastholdt.
7) Chr.2 gennemførte en række reformer, som skulle styrke konge-
magten og borgerne på bekostning af adelen.
8) Christian 2., var inspireret af de humanistiske ideer og påvirket af sin
elskerinde Dyvekes mor, Sigbrit, som var fra Holland, hvor borgerskabets økonomi
blomstrede.
9) han skulle love at bekæmpe det lutherske kætteri.
10) Adelen kunne ikke blive enig med sig selv.
11) Chr.3 var under sit barndom påvirket af lutherismen, og hans parti vandt så han blev og reformationen blev genført.
12) konge og adel nu overtog kirkens jordbesiddelser. Tidligere havde
kongen, adelen og kirken hver ejet en tredjedel af al jord i Danmark, men efter
Reformationen ejede adelen og kongen hver halvdelen.
13) Det var afgørende ændringer i forsørgelsen af de fattige.
1. “Da Adam pløjede, og Eva spandt, hvor var da herremanden?” blev den formulering som den radikale fortolkning fik. Det gik ud på, at herremænd ikke var nødvendige og det system de stod for var ugudeligt. Det førte til oprør forskellige steder.
SvarSlet2. Bønderne ville have frihed til selv at vælge deres præster og afgifter. De forskellige krav er kædet sammen med et ønske om frihed for bønderne.
3. Luther havde ikke regnet med at reformationen ville føre så store omvæltninger med sig, så hurtigt.
4. Kejseren vandt, men mente ikke at han på længere sigt ville kunne stoppe protestantismen. Derfor blev der lavet en fredstraktat.
5. Fyrsterne måtte selv bestemme hvilken religion, deres område skulle have.
6. Afladshandel blev forbudt. Aflad kunne kun gives for synder der var begået. Man lavede en liste over forbudte bøger. Præster skulle fortsat leve i cølibat. Man lavede en autoriseret udgave af biblen på latin. Der blev ikke givet store indrømmelser, men afladshandel blev afskaffet, hvilket kan ses som en lille indrømmelse.
7. Han lavede nogle reformer som gav mere magt til kongen og borgerne, på bekostning af adlen. Selvfølgelig var adlen ikke tilfredse.
8. Han havde et humanistisk syn på religionen, det kan ses i de reformer han lavede.
9. For at blive konge måtte han love at bekæmpe luther og det kætterske oprør han var i gang med.
10. Adlen kunne ikke blive enige fordi den katolsksindede del ikke ville have Kongens søn, fordi han havde gennemført reformer i hans hertugdømme. Derfor udskød de valget af en ny konge og der udbrød borgerkrig.
11. Han gennemførte reformationen til den luthersk-evangeliske kirke og den blev statsstyret. Modsat den folkelige reformationsbevægelse, blev den personlige frihed fjernet.
12. Adlen og og Kongen overtog kirkens jord og kirken mistede sin magt.
13. Der var stadig brug for præster til at døbe, vie og begrave, derfor brugte man katolske præster som blev omskolet.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHvad gik den radikale fortolkning af reformationsbudskabet ud på? Gør både rede for mål og midler.
SvarSletLuther's tanker blev opfattet meget kraftigere end han havde regnet med og ment, en række teologer opfattede hans ytrelser som at der ikke var brug for en herremand i det hele taget, dette vakte store oprør i samfundet især mellem bønderne, de gjorde oprør. Luther havde dog ikke regnet med at det skulle være så galt, men at det skulle være en langsom og gradvis ændring til det "rigtige", efter hans mening.
Læs "Bøndernes 12 artikler" fra 1525 s. 198 som et konkret udtryk for den radikale reformation. Hvilke forskellige slags krav optræder i artiklerne, og hvordan er de kædet sammen?
Bønderne vil være frie, de skal selv bestemme deres præst, afgifter og forskellig former for jagt, fiskeri skal være frit og mindre. I bund og grund ville bønderne bare være bestemme mere.
Hvad var Luthers mening om de radikale strømninger i reformationsbevægelsen?
Han havde ikke regnet med de omvæltninger i samfundet det ville medføre, nok over lang tid, men ikke som en direkte reformation.
Hvilke begivenheder og interesser førte frem til freden i Augsburg 1555?
En krig.
Kejseren vandt over protestantismen, men på lang sigt vidste han at det ikke ville kunne betale sig.
Hvad var kernen i denne fredstraktat ?
at fyrsterne selv måtte bestemme hvad for en religion der var i deres område.
Tridentinerkoncilet beskrives som Romerkirkens svar på reformationsbevægelsen. Nævn mindst fem centrale afgørelser. Er det sandt, at der på koncilet "ikke [blev] givet indrømmelser til protestanterne"? (s. 200)
I de teologiske spørgsmål blev han dømt som kætter, men de indrømmede på det plan at de fik lavet afladsbrevene og blev forbudt om så de kun kunne bruges på synder der allerede var begået.
afladsbrev blev forbudt.
syv sakramenter blev fastholdt.
kravet om præsternes cølibat blev fastholdt.
liste over forbudte bøger.
autoriseret udgave af vulgata (latinsk original bibel)
I Danmark var udviklingen i kirkelige spørgsmål tæt sammenvævet med en hård politisk kamp om magten – både under Christian 2., Frederik 1. og Christian 3. Hvorfor blev Chr. 2 fordrevet – af religiøse eller politiske grunde? (Husk at begrunde dit svar)
fordi han var inspireret af de humanistiske ideer som der indebar reformer der styrkede folket og kongen, men på bekostning af adelen.
Adelen fordrev ham pga. dette.
Hvad ved man om kongens indstilling til religiøse og kirkelige emner?
Humanistisk religiøst synspunkt, ud fra de aktioner og reformer han lavede.
Hvilken kirkepolitik måtte Frederik 1. forpligte sig til i sin håndfæstning, og hvordan handlede han i praksis?
han måtte love at bekæmpe det lutherske kætteri, mens hans forgænger i landflygtigheden blev christian den 2 luthersk.
Hvorfor valgte rigsrådet ikke nogen ny konge efter Frederik 1.′s død? Hvad blev konsekvensen af denne beslutning?
de havde ikke gjort det klar på forhånd, og adelen kunne ikke blive enige.
Med Christian 3. blev den kirkelige konflikt løst. Hvilke initiativer tog den nye konge, og hvordan adskilte de sig fra indstillingen i den folkelige reformationsbevægelse?
kirken blev statskirke under ham, og den blev luthersk-evangelisk kirke. i forhold til den folkelige reformationsbevægelse så blev personlig frihed fjernet.
Hvordan ændrede Reformationen magtforholdene i Danmark?
kirken mistede alt sin magt, og staten fik den magt.
Hvilke problemer fulgte med overgangen fra katolsk til luthersk kirke og samfund?
De fattige blev ikke forsørget som konsekvens. det betød ikke lige så meget længere. Katolske præster blev "genopdraget" for at kunne opretholde alle de vante ritualer, døbelser, vielser osv. politisk uro, og tvivl om den katolske kirke ville forsøge at gøre dem katolske igen.
1. Hvad gik den radikale fortolkning af reformationsbudskabet ud på? Gør både rede for mål og midler.
SvarSlet- Karlstadt ønskede billederne ud af kirkerne, da han så det som ugudeligheder, der ledte folk i fordærv, fordi de tilbad dem og derved syndede. Dette førte mange steder til billedstorm, hvor befolkningen stormede kirkerne og rev altre, helgenstatuer osv. ned, slæbte resterne
udenfor og brændte det.
2. Læs "Bøndernes 12 artikler" fra 1525 s. 198 som et konkret udtryk for den radikale reformation. Hvilke forskellige slags krav optræder i artiklerne, og hvordan er de kædet sammen?
- Det indledes med en erklæring om, at den nye tro ikke er anledning til oprør, fordi den prædiker fred, kærlighed, enighed og tålmod.
- Hver menighed ville have frihed til at vælge egen sognepræst
- Alle punkterne giver frihed til bønderne.
3. Hvad var Luthers mening om de radikale strømninger i reformationsbevægelsen?
- i Luthers skrifter mod bønderne ses, at han er oprigtigt overrasket over at blive fortolket som tilhænger af store samfundsomvæltninger. Da han mente at omvæltningen skulle ske over tid og fredligt.
4. Hvilke begivenheder og interesser førte frem til freden i Augsburg 1555?
- de protestantiske fyrster dannede i 1531 det Schmalkaldiske Forbund.
- religionsfred i Augsburg
5. Hvad var kernen i denne fredstraktat ?
Hver fyrste havde ret til, at vælge den religion der var bedst for dem i deres område
6. Tridentinerkoncilet beskrives som Romerkirkens svar på reformationsbevægelsen. Nævn mindst fem centrale afgørelser. Er det sandt, at der på koncilet "ikke [blev] givet indrømmelser til protestanterne"? (s. 200)
- Afladshandel blev forbudt, og det blev præciseret, at aflad kun kunne fås for synder, der allerede var begået.
- De syv sakramenter blev fastholdt.
- Kravet om præsternes cølibat blev opretholdt.
- De lavede en liste over forbudte bøger
- Man fastlagde en autoriseret udgave af Vulgata, den latinske bibeludgave
7. I Danmark var udviklingen i kirkelige spørgsmål tæt sammenvævet med en hård politisk kamp om magten – både under Christian 2., Frederik 1. og Christian 3. Hvorfor blev Chr. 2 fordrevet – af religiøse eller politiske grunde? (Husk at begrunde dit svar)
- Han havde udført reformer, som styrkede kongemagt og bønderne, men som gik udover adelen.
8. Hvad ved man om kongens indstilling til religiøse og kirkelige emner?
- han var inspireret af den humanistiske syn på religion, som kom til udtryk i hans reformer.
9. Hvilken kirkepolitik måtte Frederik 1. forpligte sig til i sin håndfæstning, og hvordan handlede han i praksis?
- for at blive konge måtte han love, at bekæmpe Luther og kættere.
10. Hvorfor valgte rigsrådet ikke nogen ny konge efter Frederik 1.′s død? Hvad blev konsekvensen af denne beslutning?
De kunne ikke blive enige om, hvem skulle have kongemagten.
11. Med Christian 3. blev den kirkelige konflikt løst. Hvilke initiativer tog den nye konge, og hvordan adskilte de sig fra indstillingen i den folkelige reformationsbevægelse?
- han udførte reformation fuldt ud. Kirken blev protestantisk og blev statsstyret. Folket fik ikke frihed.
12. Hvordan ændrede Reformationen magtforholdene i Danmark?
- Kirken mistede jord og magt. Hvilket blev delt mellem adelen og kongen
13. Hvilke problemer fulgte med overgangen fra katolsk til luthersk kirke og samfund?
- det fattige fik ikke den frihed, som de ønskede.
- Man brugte stadig præster til døb, begravelser og vielser. Katolske præster bliver omskolet i den protestantiske tro.
1 - De fik fjernet billederne i kirken fordi de ikke mente at man skulle forgude billeder
SvarSlet2 - De 12 artikler er ikke kun noget kristen, men bundet meget sammen med samfundet og er nærmest en lov.
3 - Luther mente, at forholdet mellem religionen og det verdslige samfund var gjort af Gud, og man skulle derfor adlyde det. Han ville derfor ikke være en del af bondeoprøret, da det gik ud på for bønderne at mindske skellet mellem bønder og herremænd, oprøret havde derfor ikke så meget med religion at gøre, og derfor var Luther direkte modstander af det.
4 - Kejseren indså at protestanterne ikke kunne besejres, og de sluttede en så kaldt religionsfred.
5 - Kejseren anerkendte fyrsternes ret til selv at bestemme, hvilken religion, de ville praktisere
6 - Afladshandel blev forbudt
De 7 sakrementer blev fastholdt
Kravet om præsternes cølibat
De lavede en liste med forbudte bøger (Bøger som indholdt "falske" informationer)
det er ikke sandt at der ikke blev givet indrømmelser til protestanterne, det var f.eks. på grund af reformationen afladsbrevene blev afskaffet
7 - Christian d. 2. gennemførte en række reformer, som skulle styrke konge-
magten og borgerne, på bekostning af adelen.
8 - Han kunne ikke lide det. Han fik det afskaffet for at få enevælde
9 - For at blive konge måtte han love at bekæmpe luther og det kætterske oprør han var i gang med.
Mikkel, Anders S og Dennis.
Emil S, Janusa, Cecilie og Ramja.
SvarSlet- 1)Fortolkningen blev formuleret: "Da Adam pløjede, og Eva spandt, hvor var da herremanden?". Med andre ord menes der at de store afgifter til herremændene var unødvendige. De blev brugt til at opretholde et ugudeligt system. Fortolkningen blev senere baggrund for oprør i Tyskland, Luther var dog ikke klar på at hans tanker skulle få disse konsekvenser.
Målet har været at afskaffe afgifterne til herremændene. Som middel bruge Luther bl.a. sine prædiker til at få budskabet ud.
2)
1. Præsten skal prædike evangeliet klart uden nogen menneskelige tilføjelser, da det står i skriften.
2. Tiende skal uddeles til de fattige og sognepræsten. Resten skal gemmes til nøds situationer.
3. Livegenskabet skal ophæves
4-11. Det er om forskellige afgifter, såsom børnene skal have lov til at fiske, jage i skoven, hugge brænde osv.
12. Hvis man med henvisninger til Biblen kan overbevise, at nogle aktier er imod Guds ord, så afstår de fra dem.
3) Luther mente at det var et uretfærdigt system. Han mente at det ikke var nødvendigt at betale herremændene fordi det var et et udueligt system.
4) Fyrsterne og kejseren sluttede den såkaldte religionsfred i 1555.
5) Fredstektatet betød ikke, at de enkelte indbyggere havde religionsfrihed, kun at den enkelte fyrste bestemte religionen i sit eget område. Fredstraktaten betød en svækkelse af kejsermagten over for de lokale fyrster.
6)
Afladshandel blev forbudt.
Aflad kun kunne fås for synder, som allerede var begået.
De syv sakramenter blev bevaret.
Kravet om præsternes cølibat blev også bevaret.
Man forbød læger at fortolke skrifterne.
Man fastlagde en udgave af den latinske bibel.
Man vedtog at lave en liste over bøger der indeholdte falske lærdomme.
Kirkens lære skulle være baseret på bibelen og den kirkelige tradition.
Ifølge Gyldendahls bog blev der, på koncilet, ikke givet indrømmelser til prtestanterne
7)
Christian d. 2 blev fordrevet fordi han indførte en masse reformer som adelen ikke var enig i. Han blev fordrevet af politiske grunde fordi at det omhandlede love og reformer.
8)
“Christian 2.'s efterfølger, Frederik 1., måtte for at blive konge underskrive en
håndfæstning, hvor han blandt andet måtte love at bekæmpe det lutherske kæt-
teri. En håndfæstning er en erklæring, som kongen skulle underskrive før sit valg
til konge. Den aftalte forholdet mellem kongens og adelens magt.”
De var imod luther og kirken.
9)
Frederik 1.blev nødt til at skrive under en håndfæstning, hvor han bl.a. måtte love at bekæmpe det lutherske kætteri. En håndfæstning er en erklæring, som kongen skulle underskrive før sit valg til konge. Han førte i en forsigtig politik på det kirkelige område, men var på mange punkter lydhør overfor reformationsbevægelsen. Det var på dette tidspunkt ikke til at vide, hvilken side der ville vinde kampen om kirken.
10)
1533 døde Frederik 1., uden at der på forhånd var taget stilling til, hvem der skulle være konge. Adelen, som formelt valgte kongen, kunne ikke blive enige. Den katolsksindede del af adelen og de gejstlige ønskede ikke kongens ældste søn hertug Christian, fordi denne havde gennemført en reformation i Hertugdømmerne. Til sidst valgte man at udskyde valget et år.
I 1534 udbrød der borgerkrig, den såkaldte Grevens Fejde.
11) 1537 fastlagde han den såkaldte kirkeordinans rammerne for den nye lutherskevangeliske kirke i Danmark.
12) Reformationen medførte også en væsentlig ændring af den politiske og økonomiske magt, idet konge og adel nu overtog kirkens jordbesiddelser. En anden konsekvens af omvæltningerne var afgørende ændringer i forsørgelsen af de fattige. I middelalderen havde det at give til de fattige været en god gerning, der hjalp ens egen sjæl direkte.
13) Danmark var i mange år efter 1536 megen bekymring for, om de katolske fyrster ville forsøge at genindføre den katolske tro i Danmark med magt. Dette var baggrunden for store dele af udenrigspolitikken i mange år fremover, og blandt andet grunden til, at Christian 2. måtte tilbringe resten af sit liv i fængsel.
Juhl og Egholm
SvarSlet1 - billederne i kirken blev fjernet, fordi de ikke mente at man skulle forgude billeder
2 - De 12 artikler er ikke kun noget kristen, men bundet meget sammen med samfundet og er nærmest en lov.
3 - Luther mente, at forholdet mellem religionen og det verdslige samfund var gjort af Gud, og man skulle derfor adlyde det. Han ville derfor ikke være en del af bondeoprøret, da det gik ud på for bønderne at mindske skellet mellem bønder og herremænd, oprøret havde derfor ikke så meget med religion at gøre, og derfor var Luther direkte modstander af det.
4 - kejseren havde vundet krigen men indså også at han ikke kunne besejre protestanterne.
5 - Kejseren anerkendte fyrsternes ret til selv at bestemme, hvilken religion, de ville praktisere
6 - Afladshandel blev forbudt
De 7 sakrementer blev fastholdt
Kravet om præsternes cølibat
De lavede en liste med forbudte bøger (Bøger som indholdt "falske" informationer)
det er ikke sandt at der ikke blev givet indrømmelser til protestanterne, det var f.eks. på grund af reformationen afladsbrevene blev afskaffet
7 - Christian d. 2. gennemførte en række reformer, som skulle styrke konge-
magten og borgerne, på bekostning af adelen
8 - Han kunne ikke lide det. Han fik det afskaffet for at få enevælde
9 - For at blive konge måtte han love at bekæmpe luther og det kætterske oprør han var i gang med.
1.Reformationen blev opfattet som en mulighed for at gentænke hele samfunds-strukturen, og omhandlede det kristne menneskes frihed.
SvarSletDette førte til en række protester og demonstrationer, især fra dem der lå i samfundets bund. (bønder, lavadel og fattige)
Der var altså ikke brug for en herremand, som skulle bestemme over andre, samfunds- hierarkiet var altså ikke nødvendigt i den grad, alle burde være lige, uanset hvilket hverv man havde. (Et idealsamfund)
2.Bønderne og andre der ligger i bunden af samfundshierakiet har fået smag for selvstændigheden og ”magten”, det at de ikke skal betale høje afgifter til herremændene er sød musik i deres øre, og de har derfor opstillet en række krav, hvori de blandt andet forlanger at de skal have en række rettigheder, bl.a. at kunne gå op jagt, fiske, få lavere afgifter og ikke være udsat for hoveri. Dette alt sammen for at de kan blive mere ligestillet med herremændene.
De skriver også at hvis nogle af de krav de stiller, på nogen måde er i strid med hvad der står i bibelen, så skal de nok afstå fra deres krav.
3.Han var chokeret over at hans tanker havde sådanne sociale konsekvenser, og udtalte, at ændringen skulle foregå i et mildere tempo, og at den skulle respekterer de verdslige.
4. Det var Luthers udtalelse, at hver fyrste havde ansvaret for den ”rette” tro i deres riger, hvor det hele førhen var blevet tvunget til at være Katolsk, på grund af Kejser Karl d. 5 som var stærkt katolsk.
5.Karl d. 5 indså at det var umuligt at nedkæmpe protestantismen, og gav derfor fyrsterne ret til selv at bestemme troen i deres riger
6.Afladshandel blev forbudt, og det blev præciseret, at aflad kun kunne fås for synder, der allerede var begået. De syv sakramenter blev fastholdt.
Kravet om præsternes cølibat blev opretholdt.
Man fastlagde en autoriseret udgave af Vulgata, den latinske bibeludgave, og vedtog at udarbejde en liste over fobudte bøger.
Endvidere forbød man lægfolk at fortolke skriften.
I de teologiske spørgsmål blev der på Tridentiner-koncilet ikke givet indrømmelser til protestanterne. Luthers lære blev fordømt som kætteri.
Victor, Visagan og Daniel.
Del 2
SvarSletVIctor, Visagan og Daniel
8.i 1521 havde Christian d. 2 fået indført forbud mod, at der betaltes penge til Rom ved besættelse af kirkelige embeder, det førte til at de danske kirker løsrevnede sig fra romerkirkerne.
9.Frederik 1. Forpligtede sig til at ”bekæmpe” Lutheranerne, og det var de katolske der gerne ville af med dem.
10.Man valgte at udskyde valget i et år, da man ikke ville have hans ældste søn Christian.
11.Christian 3 valgte at løse konflikten ved at lave kirken om til en statslig kirke, så staten fik ejendommen over kirken. Han valgte at søge om at blive en luthersk-evangeliske kirke og Martin Luther sagde ja. Det var kongens udgave af reformationen, som sejrede i sidste ende. De tendenser som de forskelige menigheder havde i deres elvstyre, blev sat i skyggen, af en ny statslig kirke, som gav nyt håb.
12.Før reformationen havde kongen, adelen og kirken hver 1/3 af Danmarks jord. Efter reformationen ejede kirken intet jord, men kongen og adelen havde derimod 1/2 hver. Kirken fik meget mindre magt og folk begynder så småt at udvandre for kirkerne, men de kristne skikke som dåb, konfirmation, begravelse osv. blev stadig holdt. Kirken blev stats styret i stedet for en selvstændig enhed. Det betød at staten fik al magt over kirken, og bestemte hvordan de forskellige ting skulle foregå.
13.Det med at hjælpe de fattige, for noget der ikke var, til ens egen fordel, så begyndte folk at gøre det i mindre grad. Det gjorde at de fattige begyndte at sulte mere og mere, blev hjemløse, og der kom flere og flere af dem. Dette blev samfundets problem, og det udviklede sig med stor hast.
De daglige rutiner skulle fortsætte, så som dåb, begravelse osv. skulle stadig gøres, bare med en anden teologi. Så folk skulle vænne sig til at synet på deres gud blev ændret, og nogle ting, som måske var meget normale, blev ændret. Derudover skulle folk også efteruddannes, specielt de katolske præster, som enlig stadig blev brugt i folkekirken, de blev bare efter uddannet til at prædike fra det lutheristiske syn.