mandag den 2. februar 2015

Danmarks handlemuligheder og NATO optagelse

I matrixgruppearbejde skal I besvare følgende spørgsmål

Kilde 1 og 2:

a) Hvilke udenrigspolitiske vilkår gør sig gældende i hhv. 1948( kilde 1) og 1965 (kilde 2)?
b) Hvordan anskuer kilderne de ydre forholds betydning (indretning af det internationale system) for dansk udenrigspolitik?
c) Hvilke målsætninger for dansk udenrigspolitik sættes op i kilderne?
d) Kildekritisk analyse (afsender/modtager, kildetype, tendens og udsagnsværdi mv)


Kilde 4: 

a) På hvilken måde bærer kilden præg af den situation, som den er opstået i?
b) Hvordan bruger Hedtoft fortiden i sin argumentation?
c) Kildekritisk analyse (afsender/modtager, kildetype, tendens og udsagnsværdi mv)

mandag den 12. januar 2015

Fra almisse til velfærdsstat

Arbejd selv mandag d. 12 januar 2015

I modulet i dag skal I arbejde med nedenstående 2 opgave, som bliver gennemgået d. 14/1. I grupper af max. 4 personer skal I:


  1. Besvare spørgsmålene til dagens lektie "Socialdemokratiet og den danske velfærdsstat" Gruppens medlemmer og gruppens svar på spørgsmålene skrives ind som en kommentar. 

  • Socialdemokratiet og de sociale ingeniører (overskrift i lektien)

    • Forklar, hvad der menes med, at socialpolitikken blev videnskabeliggjort samt hvilke konkrete udtryk denne videnskabeliggørelse gav?
    • Hvilken betydning fik oprettelsen af Socialforskningsinstituttet (SFI) og Socialpolitisk Forening for de socialdemokratisk sindede videnskabsfolk?
    • Hvornår var velfærdsstatens guldalder og hvorfor?
    • Socialdemokratiets politiske udformning af velfærdsstaten (overskrift i lektien)
    • Redegør kort for Socialdemokratiets position i dansk politik i efterkrigstiden?
    • Forklar, hvad der menes med, at Soc.dem. og Rad. V udgjorde en socialpolitisk alliance?
    • Hvorfor er forhandling og brede kompromiser et mål i sig selv i den danske politiske kultur?
    • Prøv af forklar, hvad der menes med at der er en dobbelthed i den socialdemokratiske velfærdsideologi?
    • Socialdemokratiets velfærdsstat? (overskrift  i lektien) 
    • Hvilken betydning tillægger forfatterne Socialdemokratiet i forhold til opbygning af den danske velfærdsstat?
  1. Læs kilden i dette link FOLKEPENSION 1956 og foretage en kildekritisk analyse. Den kildekritiske analyse uploades ligeledes som et svar i kommentarfeltet. Analysen skal indeholde følgende elementer: 

  • Hvad er det for en kildetype (lovtekst, retsdokument, brev, tale, historieskrivning etc.)
  • Hvem er kildens afsender?
  • Hvornår er kilden nedskrevet/fra (er den samtidig med de begivenheder, den beskriver)?
  • Er det en første- eller andenhåndskilde?
  • Hvem er modtageren?
  • Hvad står der i kilden (opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige)?
  • Hvad er forfatterens mål med kilden?
  • Hvad er kildens synsvinkel eller tendens?
  • Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse (hvad fortæller kilden om det emne, der arbejdes med)
God arbejdslyst :-)
ML

søndag den 16. november 2014

Afslutningen på den kolde krig

Nedenstående spørgsmål besvares i grupper og på baggrund af svarene udfyldes et slide i en fælles præsentation, som fremlægges for klassen.


Gruppe 1   Den socialistiske verden i krise

a. Opbygningen af kommunismen i Sovjetunionen og i Østeuropa fulgte en bestemt model. Beskriv modellen.

b. I denne opbygning var der høj vækst de første år, og derefter gik væksten i stå – hvorfor?

c. De kommunistiske partier og stater mistede overalt tilslutning i befolkningerne efter ben del år – hvorfor?

d. Både Sovjetunionen og Kina gennemførte samfundsforandringer og kontrol- og undertrykkelsessystemer, der kostede millioner af mennesker livet. Det kan ses enten som et resultat af ideologien – eller som er resultat af den måde systemerne blev styret på. Redegør for de to forklaringer – og diskuter dem?

e. Gorbatjov forsøgte at reformere Sovjetunionen, men det lykkedes ikke – og systemet brød sammen – hvorfor?


Gruppe 2  Det liberale demokrati og den kolde krig

a.  Det liberale demokrati havde besvær med at holde fast i sine grundprincipper under den kolde krig. Hvilke principper? – og hvorfor?

b.  Den 3. verden gjorde sig fri af kolonimagterne under den kolde krig. Hvordan stillede de sig til henholdsvis USA og Sovjetunionen?

c.  USA og Vesteuropa havde ofte et forskelligt syn på hvordan forholdet skulle være til Sovjetunionen. Hvori bestod forskellen?

d.  Forklar hvad er Helsinki-processen er – og dens betydning for den kolde krigs udvikling og afslutning?


Gruppe 3 De socialistiske (kommunistiske) systemers fald

a.  Hvorfor brød de socialistiske sammen i Østeuropa?

b. Hvor fasthold Sovjetunionen ikke med våbenmagt sin kontrol over Østeuropa?

c.  Overgangen foregik uden væbnede oprør – og borgerkrige bortset fra i Jugoslavien. Hvorfor gik det galt lige der?

d. Hvordan foregik Sovjetunionens sammenbrud og hvorfor opløstes Sovjetunionen?

e.   Diskuter forklaringerne på de socialistiske systemers fald. Hvilke finder du er mest overbevisende? Hvilke forklaringer bygger denne fremstilling på?


Gruppe 4 Den nye verdensorden

a. Har det liberale demokrati sejret. Angiv argumenter for og imod?

b. Hvad er de aktuelle udfordringer til det liberale demokrati?

c. Har USA og Europa nærmet sig hinanden – eller fjernet sig fra hinanden efter den kolde krig?



LINK TIL FÆLLES PRÆSENTATION 3A HI AFSLUTNINGEN PÅ DEN KOLDE KRIG







søndag den 26. oktober 2014

Thirteen Days - begivenheder og temaer

Individuelt arbejde - svarene uploades som kommentar til dette indlæg
Besvar nedenstående spørgsmål (identiske med spg. s. 113 og 114 i "Historie i levende billeder")


Begivenheder (spg. 1-7)

Temaer (spg. 8-10)






mandag den 29. september 2014

Konsekvenserne af 1 VK

Fredag d. 3 oktober 2014 skal hver individ/gruppe holde et kort oplæg (3-5 min.) på baggrund af deres tekststykke.

Noter til oplægget skrives ind i den fælles præsentation, som der er linket til her 1 VK KONSEKVENSER 3A

Stikordene - korte sætninger i præsentationen skal være brugbare til eksamen.


Abdulahi Den urolige nye verdensorden
Ahmad Tabene og Veteranernes demobilisering
Ahmed   Wilsons 14 punkter, 1918
Anders Nybo  Versaillestraktaten, 1919
Anders Søberg  Versaillestraktaten, 1919
Bertil   Wilsons 14 punkter, 1918
CecilieRamja  Geografisk bestemmelser
Daniel Militære og Økonomiske bestemmelser
Dennis   "Regnskabets time er kommet"
Edgaras  Andre fredsaftaler
Emil Staun  Revolutionen i Tyrkiet, 1919
Emil  Jugoslavien
Jakob   J.M. Keynes og freden
Janosa  J.M. Keynes og freden
Johan  Frankrig og England, 1918-20
Karam  Wilson i vanskeligheder, 1919-20
Katrine  Tyskland, 1919-25
Lars  Tyskland, 1919-25
Marcus  Mussolini til magten i Italien, 1922
Mikkel  Hitlers vej til magten
Phillip  Krigen i den kollektive erindring
 
Rasmus Krigen i den kollektive erindring
Sebastian J Regnskabets time er kommet
Sebastian E  Wilson i vanskeligheder, 1919-20
Trine  Mussolini til magten i Italien, 1922
Victor  Hitlers vej til magten
Visagan  Revolutionen i Tyrkiet, 1919

fredag den 8. august 2014

Imperialisme, afkolonisering og globalisering

Imperialisme, afkolonisering og globalisering omhandler verden i perioden ca. 1850 til 2000.

Hver gruppe er ansvarlig for et land/område.

Modulerne d. 19, 22 samt 27/8 bruges på at udarbejde et problemstillingspapir (lidt ligesom en synopsis), som fremlægges gruppevis for ML d. 2/9.

Problemstillingspapiret afleveres via Lectio d. 29/8 som en gruppeaflevering.

Kravene til problemstillingspapiret er følgende:

A) Min. 3 problemstillinger, hvor de 3 taksonomiske niveauer er repræsenteret. Problemstillingerne skal dække hele tidsperioden for jeres land/område. Link til typiske problemstillinger findes her Gode råd til problemstillinger

B) Besvarelse af problemstillinger - korte sætninger (ikke lang sammenhængende tekst, gerne bulletpoints)

C) Konklusion - opsamling på, hvad I har fundet ud af

D) Litteraturliste - optegnelse over det anvendte materiale

E) Problemstillingpapiret udarbejde på baggrund af Kap. 7 i Fokus 2 (Grøn pdf), Kap. 3 i Fokus 3 (ny Gyldendal i-bog), alle grupper skal inddrage en primær kilde samt øvrigt supplerende materiale.

Afrika
Kina
Mellemøsten
Latinamerika
Indien
Anders Nybo
Staun
Ahmad
Ramja
Bertil
Abdulahi
Trine
Karam
Cecilie
Marcus
Jakob
Ahmed
Søberg
Dennis
Victor
Janosa
Rasmus
Egholm
Eddy
Visagan
Mikkel
Daniel
Johan
Juhl
Phillip

Lars
Toft

Katrine



God arbejdslyst!
ML