I modulet i dag skal I arbejde med nedenstående 2 opgave, som bliver gennemgået d. 14/1. I grupper af max. 4 personer skal I:
- Besvare spørgsmålene til dagens lektie "Socialdemokratiet og den danske velfærdsstat" Gruppens medlemmer og gruppens svar på spørgsmålene skrives ind som en kommentar.
- Socialdemokratiet og de sociale ingeniører (overskrift i lektien)
-
- Forklar, hvad der menes med, at socialpolitikken blev videnskabeliggjort samt hvilke konkrete udtryk denne videnskabeliggørelse gav?
- Hvilken betydning fik oprettelsen af Socialforskningsinstituttet (SFI) og Socialpolitisk Forening for de socialdemokratisk sindede videnskabsfolk?
- Hvornår var velfærdsstatens guldalder og hvorfor?
- Socialdemokratiets politiske udformning af velfærdsstaten (overskrift i lektien)
- Redegør kort for Socialdemokratiets position i dansk politik i efterkrigstiden?
- Forklar, hvad der menes med, at Soc.dem. og Rad. V udgjorde en socialpolitisk alliance?
- Hvorfor er forhandling og brede kompromiser et mål i sig selv i den danske politiske kultur?
- Prøv af forklar, hvad der menes med at der er en dobbelthed i den socialdemokratiske velfærdsideologi?
- Socialdemokratiets velfærdsstat? (overskrift i lektien)
- Hvilken betydning tillægger forfatterne Socialdemokratiet i forhold til opbygning af den danske velfærdsstat?
- Læs kilden i dette link FOLKEPENSION 1956 og foretage en kildekritisk analyse. Den kildekritiske analyse uploades ligeledes som et svar i kommentarfeltet. Analysen skal indeholde følgende elementer:
- Hvad er det for en kildetype (lovtekst, retsdokument, brev, tale, historieskrivning etc.)
- Hvem er kildens afsender?
- Hvornår er kilden nedskrevet/fra (er den samtidig med de begivenheder, den beskriver)?
- Er det en første- eller andenhåndskilde?
- Hvem er modtageren?
- Hvad står der i kilden (opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige)?
- Hvad er forfatterens mål med kilden?
- Hvad er kildens synsvinkel eller tendens?
- Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse (hvad fortæller kilden om det emne, der arbejdes med)
ML
SvarSlet• Hvilken betydning fik oprettelsen af Socialforskningsinstituttet (SFI) og Socialpolitisk Forening for de socialdemokratisk sindede:
Efter som socialforskningsinstituttet blev oprettet og socialpolitiske foreninger, var det pludselig de socialdemokratiske sindede videnskabsmænd der stod for dagsorden for den socialpolitiske debat. De afsøgte nationen for sociale problemer og formulerede løsninger i pagt med tiden.
• Redegør kort for Socialdemokratiets position i dansk politik i efterkrigstiden?
Socialdemokratiet har været Danmark største parti ligefrem til 2001, og deres position i den danske politisk var været meget væsentligt. Partiet har sammen med fagforeninger hjulpet mange borger. Partiet har bl.a. spillet en stor rolle i forhold til velfærdspolitik. De har også været med til at bedre reformerne på uddannelserne og arbejdsmarked.
• Hvorfor er forhandling og brede kompromiser et mål i sig selv i den danske politiske kultur?
Forhandlinger og brede kompromiser er et mål i sig selv i den danske politik fordi, at selv om politikerne hver især var deres holdninger til forskellige områder handlede det og at nå til enighed, da det var en tradition der har gjort dansk politik stabil, fx socialdemokraterne og de radikale indførte i 1954 en folkepensionreform, hvilket venstre og de konservative folkeparti ikke var glade for, derfor indførte man også en så kaldt indeksordning (pensionforsikring).
• Forklar, hvad der menes med, at Soc.dem. og Rad. V udgjorde en socialpolitisk alliance?
Socialdemokraterne og de radikale havde en alliance (socialistiskpolitik) i 1950, 1960 og frem til 1980 hver gang der blev der skulle vedtages en reform, kunne de gå sammen da de havde et flertal.
• Forklar, hvad der menes med, at socialpolitikken blev videnskabeliggjort samt hvilke konkrete udtryk denne videnskabeliggørelse gav?
Videnskab og velfærdstat har i gennem den 20. Århundrede været tæt knyttede, der blev foretaget en rækker videnskabelige undersøgelse, og sociale problemer af de såkaldte sociale ingeniører. Politikkernes argumenter var understøttet af videnskaben. Velfærden blev professionaliseret.
• Hvornår var velfærdsstatens guldalder og hvorfor?
I 1960erne var det velfærdens guldalder, og i grundet var at der skete en række forbedrede i samfundet, herunder indtog kvinderne på arbejde mest i det offentlige. Og budgettet voksede samtidigt, og Danmark var nu på vej i økonomiske fremgang. Det var også i denne periode at det blev etablereret et universelt velfærd for første gang i Danmark
•Hvilken betydning tillægger forfatterne Socialdemokratiet i forhold til opbygning af den danske velfærdsstat?
Forfatteren mener at man ikke kan forklare det danske velfærds udvikling uden at nævne socialdemokratiet involveret. Dvs. Forfatteren mener at socialdemokratiets politik var en afgørelse del af udviklingen af velfærd.
Abdulahi og Ahmed
Hej Abdulahi og Ahmed. Godt arbejde - hvad med opgave 2, har I også nogle svar på den?
SletAf Trine, Victor og Katrine - Del 1
SvarSletSocialdemokratiet og de sociale ingeniører (overskrift i lektien)
1. Forklar, hvad der menes med, at socialpolitikken blev videnskabeliggjort
samt hvilke konkrete udtryk denne videnskabeliggørelse gav?
Fordi man mener, at man vha. videnskaben kan forstå og planlægge, hvordan man kan komme ud af de sociale problemer.
Dette gav nogle konkrete udtryk:
1. Hvordan de videnskabelige argumentationer er dem der vinder i debatterne
2. Man kan se hvordan de sociale problemer mere og mere bliver underkastet videnskabelige undersøgelser og resultater.
3. Det betød også en voldsom professionalisering af velfærdsstaten.
2. Hvilken betydning fik oprettelsen af Socialforskningsinstituttet (SFI) og Socialpolitisk Forening for de socialdemokratisk sindede videnskabsfolk?
De socialdemokratisk sindede videnskabsfolk begyndte at gå i spidsen og sætte dagsordenen for den socialpolitiske debat.
De fandt sociale problemer i nationen, som skulle løses, så formulerede de nogle løsninger i pagt med tiden, og legitimerede den parlamentariske vedtagelse af de samme løsninger.
De tætte knytning mellem den socialdemokratiske arbejderbevægelse og de sociale ingeniører er under den periode, som man kalder for velfærdsstatens guldalder. Men alliancen begyndte at blive opløst i slutningen af 1960’erne.
3. Hvornår var velfærdsstatens guldalder og hvorfor?
1945-1973. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet førte til bygning af vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, og der blev opført plejehjem, sygehuse og uddannelsesinstitutioner. Reallønnen steg, og det samme gjorde forbruget, der voksede med 75 % i årene 1957-70, og troen på økonomisk fremgang. Derfor bekymrede kun få sig om det stigende skattetryk, der var et resultat af udbygningen af velfærdsstaten.
Socialdemokratiets politiske udformning af velfærdsstaten (overskrift i lektien)
4. Redegør kort for Socialdemokratiets position i dansk politik i efterkrigstiden?
Socialdemokratiet var Danmarks ubestridt største parti og desuden regeringsbærende det meste af tiden fra 1929 til 1982. Denne indflydelse blev brugt til ikke blot at lade staten stå som initiativtager til og garant for velfærdstiltag, men fra cirka 1960 også til at lade den finansiere og administrere disse i en arbejdsdeling med kommunerne. Målet var en aktiv, omfattende stat inden for teoretisk set alle sfærer af samfundslivet - også de dele, der hidtil havde været betragtet som hørende under privatlivet eller familien. Den skulle sikre alle lige muligheder uanset baggrund og formåen. Et ideal om lighed, økonomisk som socialt, var fremtrædende.
Af Trine, Victor og Katrine - del 2
SvarSlet5. Forklar, hvad der menes med, at Soc.dem. og Rad. V udgjorde en socialpolitisk alliance?
De to partier havde i nogle tilfælde et flertal, når de stod sammen.
De andre partier kunne blot gå imod dem og tabe eller komme i en konstruktiv diskussion, da alliancen var meget stærk.
6. Hvorfor er forhandling og brede kompromiser et mål i sig selv i den danske politiske kultur?
Blokpolitik er et skældsord! Dette sikre også reformerne mod ændring ved regeringsskift, som i politikersprog kaldes valgresistente.
7. Prøv at forklare, hvad der menes med, at der er en dobbelthed i den socialdemokratiske velfærdsideologi?
Det var en reform, der var kendetegnet ved, at man både havde en relativt lav grundpension og et indkomstprøvet pensionstillæg.
Socialdemokratiets velfærdsstat? (overskrift i lektien)
8. Hvilken betydning tillægger forfatterne Socialdemokratiet i forhold til opbygning af den danske velfærdsstat?
De mener, at Socialdemokratiet helt klart var den vigtigste aktør bag opbygningen af den danske velfærdsstat, især hvad der galt de velfærdspolitiske krav på den politiske dagsorden. Man kan ikke forklare velfærdsstatens historiske udvikling, uden at man går ud fra, at det var Socialdemokratiet og den socialdemokratiske arbejderbevægelse, der stod bag den. Men på trods af, at det var dem der stod bag, så var de ikke enige om velfærdsstatens udformning.
På baggrund af de gamle danske, politiske traditioner, så kom velfærdsstatens udformning ikke kun fra socialdemokratiet, da partiet var nødt til at indgå en del kompromiser. Der var også nogle reformer der var centrale for partiets politiske målsætninger, som de måtte opgive.
Af Trine, Victor og Katrine - del 3
SvarSletLæs kilden i dette link FOLKEPENSION 1956 og foretage en kildekritisk analyse. Den kildekritiske analyse uploades ligeledes som et svar i kommentarfeltet. Analysen skal indeholde følgende elementer:
Hvad er det for en kildetype (lovtekst, retsdokument, brev, tale, historieskrivning etc.)
Kilden er en lovtekst, som beskriver reglerne for folkepension, hvornår man kan få det, og hvilke grundlæggende retningslinjer, der ligger til grunde for den.
Hvem er kildens afsender?
Kildens afsender er den danske stat, som er dem der udbetaler folkepensionen til dem der er berettiget til den. (Det danske folketing)
Hvornår er kilden nedskrevet/fra (er den samtidig med de begivenheder, den beskriver)?
Reglerne omkring folkepension blev vedtaget i 1956/1957, Kilden er fra den 2. Oktober i 1956, og beskriver de regler der er for folkepensionen.
Er det en første- eller andenhåndskilde?
Kilden er en førstehåndskilde, da den er en retsskrift nedskrevet direkte efter hvilke regler man har vedtaget omkring folkepensionen.
Hvem er modtageren?
Det er folk der er berettiget til at kunne få folkepension, om det så er pga alder, sygdom eller andre grundlag, det hele er vedlagt i tekststykket.
Hvad står der i kilden (opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige)?
Kilden er opdelt således (Uddrag af bunden af kilden, som opsummerer de væsentlige punkter i ændringen af loven)
”Stk. 2. Folkepensionens mindstebeløb udbetales til personer, der er fyldt 67 år, uden hensyn til modtagernes økonomiske forhold. Beløbet udgør for ægtepar, når begge opfylder betingelserne for at opnå folkepension, 9 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for forsørgere, således som den senest er beregnet af det statistiske departement. Til enlige samt ægtepar, når kun den ene af ægtefællerne opfylder betingelserne, udgør mindstebeløbet 2/3 af beløbet for ægtepar.
Ovenstående beskriver hvem der er berettiget til at modtage folkepension, og hvor meget man kan få udbetalt.
Stk. 3. Undtaget fra bestemmelserne i stk. 2 er personer, der oppebærer pension fra staten, folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, en offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, eller som ved afgang fra tjenesten har adgang til en sådan pension. Tilsvarende gælder de pågældendes nuværende og eventuelle tidligere ægtefæller, såfremt disse er berettiget til at opnå pension efter de pågældende.
Stykker beskriver diverse undtagelser der kan være, til hvem der er i stand til at modtage denne bistand.
Stk. 4. Når ganske særlige forhold foreligger, kan socialministeren efter forhandlinger med finansministeren dispensere fra bestemmelserne i stk. 3. Endvidere er socialministeren bemyndiget til efter forhandlinger med finansministeren at fastsætte de nærmere regler for, i hvilket omfang folkepensionen efter bestemmelsen i stk. 2 kan ydes i tilfælde, hvor der tidligere er tillagt pågældende en understøttelse af offentlige midler på grundlag af tjeneste i ikke-pensionsberettigede stilling.”
Og dette er en undtagelsestilstand til loven, der nævner at finansministeren kan bemyndige folkepension i særlige tilfælde.
Hvad er forfatterens mål med kilden?
Teksten er skrevet for at sætte lys på de ændringer der er foretaget i loven.
Hvad er kildens synsvinkel eller tendens?
Kildens tendens er at oplyse og hjælpe folk til, at få den pension, som de er berettiget til.
Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse (hvad fortæller kilden om det emne, der arbejdes med)
Den beretter om Danmarks første universelle velfærdsydelser, og hvordan den kom til.
Hej Katrine, Victor og Trine. Et rigtig fint stykke arbejde :-)
SletPhilip og Bertil
SvarSletForklar, hvad der menes med, at socialpolitikken blev videnskabeliggjort samt hvilke konkrete udtryk denne videnskabeliggørelse gav?
Man brugte mindre sektorer til at teste hvordan velfærdsstaten virkede på dem. Derfor blev det videnskabeliggjort.
De sociale ingeniører.
Hvilken betydning fik oprettelsen af Socialforskningsinstituttet (SFI) og Socialpolitisk Forening for de socialdemokratisk sindede videnskabsfolk?
Folkene fik mulighed for at hjælpe samfundet, angående velfærdsstaten.
Hvornår var velfærdsstatens guldalder og hvorfor?
1945-1973
Arbejderbevægelsen og de Socio-sindede videnskabsfolk synergerede.
Socialdemokratiets politiske udformning af velfærdsstaten (overskrift i lektien)
I 1950’erne opnår statsmagten legitimitet.
Liberalismen failer.
Redegør kort for Socialdemokratiets position i dansk politik i efterkrigstiden?
De var ledende.
Kunne præge en lang række områder.
Forklar, hvad der menes med, at Soc.dem. og Rad. V udgjorde en socialpolitisk alliance?
De gik sammen om nogle ting, men ikke alle f.eks. arbejdsmarkespolitik, krav om offentlig indblanding, gik de ikke sammen med.
Hvorfor er forhandling og brede kompromiser et mål i sig selv i den danske politiske kultur?
Prø’ li’ a’ fo’kla', hvad der menes med at der er en dobbelthed i den socialdemokratiske velfærdsideologi?
Man både havde en universalistisk (og relativt lav) grundpension og et indkomstprøvet pensionstillæg.
Socialdemokratiets velfærdsstat? (overskrift i lektien)
Det var dem som fik bragt V-staten ind i Danmark.
Hvilken betydning tillægger forfatterne Socialdemokratiet i forhold til opbygning af den danske velfærdsstat?
Hele betydning. Socialdemokratiet er beskrevet som den ledende grund til opbygningen af V-staten.
Hej Bertil og Phillip. Ikke alle jeres svar er lige fyldestgørende - hvad med opgave 2, fik I ikke løst den ?
SletDel 1:
SvarSlet1. Forklar, hvad der menes med, at socialpolitikken blev videnskabeliggjort samt hvilke konkrete udtryk denne videnskabeliggørelse gav?
Det var baseret på rational tænkning og af det ”undersøgelse” man lavede på kommunerne, som skulle teste socialpolitikken og se om, at det virkede. Man gav det en udtrykt såsom, at de nordiske samfund hang mere til videnskabelige forklaringer, som vinder frem i den politiske debat, hvor videnskabelige undersøgelser og resultater. Man så også sociale problemer blive underkastet i videnskabelige undersøgelser, og så betød det også, at velfærdsstaten blev mere professionalisering.
2. Hvilken betydning fik oprettelsen af Socialforskningsinstituttet (SFI) og Socialpolitisk Forening for de socialdemokratisk sindede videnskabsfolk?
Det satte dagsorden for det socialpolitiske debat, som ifølge videnskaben skulle løses med formulerende løsninger og legitimerede parlamentariske vedtagelser af samme løsninger. Principielt set, fik de socialdemokratiske sindede videnskabsfolk muligheden for at gøre noget ved samfundet, så de kan forbedre befolkningernes vilkår.
3. Hvornår var velfærdsstatens guldalder og hvorfor?
Velfærdsstatens guldalder var mellem 1945-1973. Det var en periode ved efterkrigstiden, hvor unge, socialdemokratiske økonomer som Jens Otto Krag, Jørgen Paldam, Per Hækkerup, Lis Groes og Henning Friis, som ændrede samfundet til en velfærdsstat gennem forskellige politiske reformer og lignende. Der blev bl.a. indført velfærdsstatslig familiepolitik i 1950’erne. Et andet ting, der gjorde planen for velfærdsstaten mere succesfuld er, at de socialdemokratiske sindede videnskabsfolk som satte det politiske dagsorden i sving, så der blev sat fokus på mange af de problemer og løsninger i samfundet, så de også kom ind under det socialpolitiske debat. Til sidst var der også den tætte samarbejde mellem arbejderbevægelsen og de sociale ingeniører der hjalp med at skabe guldalderen for velfærdsstaten.
Del 2:
SvarSletSocialdemokratiets politiske udformning af velfærdsstaten (overskrift i lektien)
4. Redegør kort for Socialdemokratiets position i dansk politik i efterkrigstiden?
Socialdemokraternes indflydelse på dansk politik blev meget større efter 2. Verdenskrig, hvor der blev fokuseret mere på at opbygge en samfund, hvor befolkningen ville have lige vilkår. Socialdemokraternes vision på dette blev først set som en forberedelse i 1930’erne, men det blev nu så en mål for at oprette en velfærdsstat. De præsenterede også en strategi, hvor man koblede flere politiske delområder sammen til et. Det blev også set som en alternativ til ultrakapitalisme og kommunisme. Den skulle forstilles som en strategi som fremme demokrati på parlamentarisk synspunkt.
5. Forklar, hvad der menes med, at Soc.dem. og Rad. V udgjorde en socialpolitisk alliance?
Den var så stærkt, at de øvrige partier havde enten muligheden for a gå imod de socialpolitiske ideer og tabe eller deltage i diskussionen og få indflydelse. Det var pga. at de to partier var et af de største partier fra 1900-tallet til 1980, og derfor kunne de lave flere forskellige reformer uden at oppositionen går imod.
6. Hvorfor er forhandling og brede kompromiser et mål i sig selv i den danske politiske kultur?
Forhandlinger og brede kompromiser er et mål i sig selv i den danske politik fordi, at selv om politikerne hver især var deres holdninger til forskellige områder handlede det og at nå til enighed, da det var en tradition der har gjort dansk politik stabil, fx socialdemokraterne og de radikale indførte i 1954 en folkepensionreform, hvilket Venstre og De Konservative folkeparti ikke var glade for, derfor indførte man også en så kaldt indeksordning (pensionforsikring), men de kunne ikke gøre noget ved det.
7. Prøv af forklar, hvad der menes med at der er en dobbelthed i den socialdemokratiske velfærdsideologi?
8. Det menes, at det der var kendetegnet på den danske socialdemokratiske velfærdsideologi var at universalisme kunne dannes som en reform, hvor man både havde en relativt lav grundpension og et indkomstprøvet pensionstillæg, der skulle gøre de offentlige ydelser bedre.
Del 3:
SvarSletSocialdemokratiets velfærdsstat? (overskrift i lektien)
9. Hvilken betydning tillægger forfatterne Socialdemokratiet i forhold til opbygning af den danske velfærdsstat?
Socialdemokraterne har den vigtigste aktør i at kunne især vedrørende de velfærdspolitiske krav, der skulle sætte den politiske dagsorden. Når man skal tænke på velfærdsstatens historie, kan man ikke gøre det uden at nævne Socialdemokratiet og dens arbejderbevægelse. Dog er velfærdsstaten ikke helt dannet i socialdemokraternes synspunkt, da partiet var nødt til at indgå en del kompromiser ud fra gamle danske, politiske traditioner. Så var der også nogle reformer, som var centrale for partiets politiske målsætninger, som de også måtte opgive.
1. Hvad er det for en kildetype (lovtekst, retsdokument, brev, tale, historieskrivning etc.)
Det er en lovtekst, der beskriver loven om pensionsloven, hvornår den træd i kraft og hvilket grundlæggende regler der gælder for opnå pension og af hvilket grunde.
2. Hvem er kildens afsender?
Afsenderen er Folketinget dvs. den danske stat, som har dannet loven og reglerne for pensionen og som udbetaler pension til dem, der er over 67 år.
3. Hvornår er kilden nedskrevet/fra (er den samtidig med de begivenheder, den beskriver)?
Den er nedskrevet i 1956 og blev sat i kraft i 1957.
4. Er det en første- eller andenhåndskilde?
Det er en førstehåndskilde, da det er underskrevet direkte i den tid efter de regler, der blev fortaget om pensionen.
5. Hvem er modtageren?
Det er den danske befolkning, som har retten til at få pension, uanset om det så er pga. alder, sygdom eller andre grundlag.
Del 4:
SvarSlet6. Hvad står der i kilden (opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige)?
Principielt set handler loven om reglerne og kravene for pensionen og hvilket tilfælde man kan få det. De følgende dele er taget fra §39 fra stk. 2 til 4:
”Stk. 2. Folkepensionens mindstebeløb udbetales til personer, der er fyldt 67 år, uden hensyn til modtagernes økonomiske forhold. Beløbet udgør for ægtepar, når begge opfylder betingelserne for at opnå folkepension, 9 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for forsørgere, således som den senest er beregnet af det statistiske departement. Til enlige samt ægtepar, når kun den ene af ægtefællerne opfylder betingelserne, udgør mindstebeløbet 2/3 af beløbet for ægtepar.
Ovenstående beskriver hvem der er berettiget til at modtage folkepension, og hvor meget man kan få udbetalt.
Stk. 3. Undtaget fra bestemmelserne i stk. 2 er personer, der oppebærer pension fra staten, folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, en offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, eller som ved afgang fra tjenesten har adgang til en sådan pension. Tilsvarende gælder de pågældendes nuværende og eventuelle tidligere ægtefæller, såfremt disse er berettiget til at opnå pension efter de pågældende.
Stykker beskriver diverse undtagelser der kan være, til hvem der er i stand til at modtage denne bistand.
Stk. 4. Når ganske særlige forhold foreligger, kan socialministeren efter forhandlinger med finansministeren dispensere fra bestemmelserne i stk. 3. Endvidere er socialministeren bemyndiget til efter forhandlinger med finansministeren at fastsætte de nærmere regler for, i hvilket omfang folkepensionen efter bestemmelsen i stk. 2 kan ydes i tilfælde, hvor der tidligere er tillagt pågældende en understøttelse af offentlige midler på grundlag af tjeneste i ikke-pensionsberettigede stilling.”
Og dette er en undtagelsestilstand til loven, der nævner at finansministeren kan bemyndige folkepension i særlige tilfælde.
7. Hvad er forfatterens mål med kilden?
Teksten er skrevet for at sætte fokus på de ændringer, der er foretaget i loven, som skal sikre bedre vilkår til befolkningen.
8. Hvad er kildens synsvinkel eller tendens?
Kildens tendens er at oplyse og hjælpe folk til at få den pension, uanset baggrund, klasse eller andet.
9. Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse (hvad fortæller kilden om det emne, der arbejdes med)
Den skal kunne fortælle om Danmarks første universelle velfærdsydelser, hvordan den kom til og hvordan det har betydet for de senere velfærdsydelser.
Hej Ahmad. Et rigtig godt stykke arbejde!
SvarSlet