Gobelinen skildrer perioden fra midten af 1800-tallet til starten af 1900-tallet. Dagens lektie er inddelt i forskellige afsnit og som en træning til historieopgaven skal vi i dag øve at tage eksemplariske notater.
Hver gruppe er ansvarlig for et bestemt afsnit af dagens lektie.
Gruppe 1: Et folkestyre født i krig
Gruppe 2: Grundloven inkl. Grundlovens fædre
Gruppe 3: Krigen i 1864 og dens følger samt Stormen på Dybbøl
Gruppe 4: Visnepolitik og provisorieår
Gruppe 5: Ude på landet
Gruppe 6: Inde i byen
Gruppe 7: Systemskifte og demokratisering
De eksemplariske notater skal afslutningsvist kobles til gobelinen (dvs. hvilke elementer i gobelinen kan ses som reference til de begivenheder, som jeres afsnit omhandler)
Upload notater og gobelinreference som kommentar i bloggen og husk at skrive, hvem I har været i gruppe med.
Bertil, Trine, Katrine, Victor
SvarSletInde i byen (1850-1900)
Inde i byen havde folk ikke bare lange arbejdsdage, men også mange af dem. Smede- og maskinarbejdere havde f.eks. 340 dage om året at arbejde i.
Mange ufaglærte kvinder og børn blev ansat til en meget lille løn, der gjorde at de var på randen til at være fattige. Blev nogen syge ville det betyder at familien indkomst faldt mere end for meget.
Børnearbejde var normalt i den tid, og specielt i tobaks- og tekstilindustrien var der mange børn. Dette er dog kun op til 1873. Derefter blev der indført en fabrikslov. Socialisterne ville gerne afskaffe børnearbejde, men i første omgang endte det med at børn under 10 år ikke måtte arbejde, hvilken er en start. I 1901 satte man alderen op til 12 år, og senere endnu forbød man fabrikkerne at bruge børn der ikke var udskrevet fra skolen.
Man kan se arbejderne på gobelinen, i nederste højre hjørne.
Man kan også se en mand der står på en talerstol. Denne mand er Louis Pio. Han kom dog aldrig til at stå på en talerstol politiet havde idømt ham 3-5 års tugthus, fordi han var en trussel mod det politiske system.
I nederste venstre hjørne ses slaget på fællen. Her blev strejkemødedeltagere mødt med politi og trukne knipler.
De strejkende og kæmpende er heltene i gobelinen.
Gruppe: Daniel, Visagan og Karam. - “nr.2 Grundloven og dens fædre.”
SvarSletNotater:
Grundloven:
Indført i 1849
- Enevælde afskaffet.
- Monaki fortsatte.
- 1/3 lovgivende, 1/3 udøvende, 1/3 dømmende magt.
- Kongen = udøvende magt.
Liberalistiske ideer stor indflydelse.
- Ytringsfriheden
- Trykkefriheden
- Grundlovsforhør mm.
Stemmeret 30+ - mænd med bolig.
Grundloven 1849 - kun i kongeriget.
Grundlovens fædre:
Bjørns kopi af Portræt -nøgne mænd
Alfred Hage - købmand/politiker ejeren af Potræt.
Gruppe 1: Juhl, Rasmus og Janusa
SvarSletNotater til "Et folkestyre født i krig"
D. 21 marts 1848 Christiansborg Slot - Fri forfatning
D. 22.. marts udnævnte Kong Frederik 7. martsministerium - de skulle udforme en fri forfatning i DK.
Kiel kræver Slesvig og Holsten som egen stat.
Besætter den danske hærs fæstning i Rendsborg-> Borgerkrig (Treårskrigen) 1848-2850, endte med dansk sejr.
Franske revolutuion -> Nationalliberale-> fri forfatning.
1850*
SletJakob, Toft, Staun og Nybo
SvarSletDanmark forsøgte i 1864 at få Slesvig med i en dansk forfatning.
Det fik Preussen til erklære krig og de havde Østrig med sig.
Danmark kæmpede med preussen ved Dannevirke, men da Østrig kom op flygtede de danske tropper tilbage til skanserne ved Dybøl. Det var her det berømte slag ved Dybøl mølle blev udkæmpet.
En faktor der spillede ind ved det store tab var våbenteknologien. Preussen havde bagladegævere, mens Danmarks måtte nøjes med forladegevæere.
10000 tropper måtte lade livet ved Dybø, og en 1/3 af Danmark blev tabt.
Danmark overvuderede dem selv, mens de var i kæmpe undertal.
Deres våben teknologi var ikke så ny, som fjendens. Heller ikke deres artilleri kunne følge med
Christian d.9 underskriver tabet, af slesvig og holstein efter 10.000 mand døde.
Gobelin:
Man kan se nogle skuffede soldater, som trækker sig fra dannevirke efter tabet ved dybbøl. Nede i venstre hjørne kan man se slaget ved dybbøl hvor de preussiske soldater angriber Danmark.
Noter, Ældre Glücksborgere
SvarSletSystemskifte og demokratisering
Vi starter tilbage i 1894, hvor et forlig blev indgået. Dette forlig krævede at der blev indgået kompromisser på begge sider. En af de nævneværdige ting i forliget var, at for at danne regering, så skulle man have flertal i folketinget(det vi i dag kender med de 90 gyldne mandater.)
Højrepartiet gik mere og mere i opløsning. Venstre udsprang fra dette parti. I 1901 gik det helt galt for Højre. De formåede 8 mandater ved folketingsvalg, og måtte derfor overgive magten til den første Venstreregering.
Forhandlinger til en ny grundlov startes i 1910 og i 1915 vedtages denne. Et vigtigt punkt i denne lov var, at kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. (WHATTHECÅCK!? Har kvinder noget at skulle ha sagt!?)
Den nye grundlov gik i retning af at prøve at udligne de demokratiske underskud og forskelle, som grundloven fra 1849 og den reviderede grundlov fra 1866 var stærkt præget af.
De fire partier, som herskede dengang, var: Højre(som i 1915 skiftede navn til Det Konservative folkeparti), Socialdemokraterne, Venstre og Det Radikale venstre.
Socialdemokraterne havde deres målgruppe i arbejdsklassen.
De konservative havde en målgruppe der sigtede meget højt. Den høje del af befolkningen og den voksende gruppe af funktionærer.
Venstre og Radikale Venstre fokuserede på den lidt ringere del af befolkningen. Pøblen. Dem ude på landet.
Cecilie, Marcus, Sebastian og Lars
Visnepolitik og provisorieår
SvarSletEfter nederlaget i 1864, var man nød til at ændre Grundloven. Det var i 1866, man gjorde det.
Man indførte nye valgregler, der var til fordel for godsejerne.
Regeringen bestod af to kamre, Folketinget og Landstinget. Kongen udnævnte højre regering. Man skulle have flertallet i begge kamre for at vinde.
Der var også to partier, Det Forenede Venstre og Højre, hvor Venstre havde flertallet. Der var så opstået et opposition, og der var flest muligheder for Venstre i Folketinget, og et af dem var at kunne finansloven.
Når et regerings forslag bliver afvist, som de gerne vil indføre, var det fordi, at man manglede penge til at indføre loven. Det blev kaldt for ”visnepolitik”, som blev for første gang anvendt i 1877.
Når der sker visnepolitik, så kunne oppositionen dvs. Højre indføre ”provisoriske” politik, som betyder midlertidige love.
Gobelin:
Dem der har helterollerne, er Venstre politikkerne. De royale er iklædt civilt tøj og skal forholde sig passivt. Til venstre for de royale er der arbejderne i demonstrationstogter.